Svamp skal omdanne CO2 til brændstof

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Akademia.Zand.News – Forestil dig en maskine, der suger CO2 ind fra luften i den ene ende og spytter brændstof ud i den anden ende.

Hvorfor pumpe CO2 ned i jorden, hvis man kan omdanne det til noget, der kan afhjælpe klimaproblematikken?

Lektor Nina Lock fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, har modtaget en millionbevilling fra Carlsbergfondet til at udvikle et helt nyt materiale, der ved hjælp af elektrokatalyse kan omdanne CO2 til brugbare produkter.

Det skriver Aarhus Universitet: Science and Technology i en pressemeddelelse.

Suger CO2 ind fra luften og spytter brændstof ud

Forestil dig en maskine, der suger CO2 ind fra luften i den ene ende og spytter brændstof eller andre brugbare, nyttige produkter ud i den anden.

Det er perspektivet for tanken bag lektor Nina Locks nye projekt, “Rational development of inexpensive and scalable electrocatalysts”, som har modtaget 4,3 millioner kroner i støtte fra Carlsbergfondet i et såkaldt “Young Researcher Fellowship” grant.

Carlsbergfondet uddelte i november i alt 204 millioner kroner til 134 unge forskere på vej frem i karrieren og yngre nyansatte lektorer med særligt visionære forskningsideer og -projekter. 30 forskere fra Aarhus Universitet fik tilsammen mere end 47 millioner kroner.

»Menneskeheden står over for et kæmpe problem i forhold til både klimaforandringer og de begrænsede kulstofbaserede ressourcer, vi har. Vi er nødt til at finde andre kilder til kulstof, og hvis vi kan omdanne CO2 fra et affaldsprodukt til noget, der er brugbart, bidrager det til at løse begge problemstillinger,« fortæller hun og fortsætter:

»Personligt må jeg også indrømme, at det bare er et super spændende projekt.«

Formålet er at udvikle skalerbare katalysatorer

Lektor Nina Lock er ekspert i hybridmaterialer, og hun arbejder meget med reduktion af CO2. Og hendes tanke med dette projekt er at udvikle nye metalorganiske materialer, der skal fungere lidt ligesom en svamp.

»Vi vil skabe et metalorganisk netværk, der består af metalcentre forbundet med organiske molekyler, som til sammen danner et porøst netværk – lidt ligesom en svamp mod porer, hvor CO2 kan diffundere (sprede sig, red.) ind,« siger Nina Lock.

Efter CO2 er diffunderet ind i “svampen”‘, vil det ved hjælp af elektrokatalyse bliver omdannet til et andet produkt som eksempelvis brændstof som metanol eller metan eller byggesten til den kemiske industri, hvorefter produktet kan diffundere ud af porerne igen.

»Formålet er at udvikle skalerbare katalysatorer, så vi kan komme op og bruge det her i stor skala. Det betyder, at vi skal lave et system, der bygges på billige grundstoffer og ikke eksempelvis ædle metaller,« forklarer hun.

Med bevillingerne har Aarhus Universitet modtaget mere end 121 millioner kroner fra Carlsbergfondet på baggrund af ansøgninger indsendt til fondet på opslag i 2019. Carlsbergfondets samlede bevillinger rundede 400 millioner kroner på opslag i 2019.

Øverst: Lektor Nina Locks på arbejde. (Foto: AU Foto). PM/rk.