Bakkede ind i hegnet og fik bilen beslaglagt

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Naestved.News – Nogle drikker sig i hegnet. Andre kører ind i det. Det gjorde en mand fra Næstved, og nu har politiet taget hans bil.

En 66-årig mand fra Næstved blev lørdag kl. 18.00 anholdt og sigtet for spirituskørsel. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Manden blev tilbageholdt af vidner på stedet

Det skete, efter at vidner havde anmeldt, at den 66-årige havde lavet en vending på Frihedsvej i Næstved, men ikke helt var lykkedes med det.

Han var kørt ind i et hegn, og derfor blev han tilbageholdt af vidner på stedet.

Da politiet kort efter ankom til stedet, viste en alkometertest, at bilisten havde en endog særdeles solid promille, og han blev derfor anholdt. På grund af promillens størrelse blev hans bil beslaglagt på stedet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.