Flere mænd anholdt i rockerrelateret narkosag

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Naestved.News – Tre personer er anholdt og sigtet for at stå bag organiseret handel med stoffer i Næstved.

Efter længere tids efterforskning har Sydsjællands og Lolland-Falsters politi anholdt tre personer for at stå bag organiseret handel med stoffer i Næstved. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Politiet fundet hash og et større pengebeløb

Der er tale om tre mænd på 31, 32 og 38 år, og sagen har en klar forbindelse til rockermiljøet. I forbindelse med anholdelserne har politiet fundet hash og et større pengebeløb.

Det er politiets opfattelse, at de anholdte har haft en styrende rolle og via sælgere dagligt har videresolgt og leveret hash til gadeplanssælgere i Næstved.

»Vi er som følge heraf meget tilfredse med gårsdagens anholdelser,« siger politiinspektør Kim Kliver, der samtidig påpeger, at de prioriterer bekæmpelsen af det utryghedsskabende narkosalg, der udover utryghed ofte medfører alvorlige sociale konsekvenser for enkelte køber.

Kim Kliver kan i øvrigt ikke udelukke, at der kommer yderligere anholdelser.

De tre anholdte fremstilles senere på formiddagen i grundlovsforhør ved retten i Næstved. Anklagemyndigheden vil begære dørlukning af hensyn til den videre efterforskning.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.