Mand bider kvinde og sparker politiet

(Last Updated On: 3. jun. 20, 10:09)
(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden).

Læsetid: 1 min.

Naestved.News – En mand havde travlt i Næstved i nat, idet han både fik bidt i en kvinde og fik sparket på en politibetjent.

Natten til onsdag kl. 00.11 blev politiet kaldt til en lejlighed i centrum af Næstved, hvor der havde været noget tumult.

En kvinde var blevet bidt i hånden, og der var blevet knust et par ruder i en entredør. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Sigtet for vold og hærværk samt vold mod politiet

Politiet anholdt en 25-årig mand fra Vordingborg, som blev sigtet for vold og hærværk.

Det lykkedes den anholdte at sparke den ene af politibetjentene i lysken, så han blev også sigtet for vold mod politiet.

Den sigtede blev taget med til politistationen i Næstved, og han er fortsat anholdt.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.